Vandet ser ud til at være rigtig godt i Grindsted Engsø.
I hvertfald for fiskene. Det beviste den 13-årige Oliver Gade forleden, da han fik en ordentlig krabat af en gedde på krogen. Gedden vejede 12 kilo og målte mellem 105 og 110 centimeter i længden.
Oliver Gade er aktiv i Grindsted Sportsfiskerforenings Juniorafdeling, og hans interesse for lystfiskeri startede for omkring et års tid siden.
Trods sin relativ korte ”karriere” som lystfisker har Oliver allerede imponerende fangster under bæltet. Han har blandt andet fanget gedder på både otte og 10 kilo i Engsøen, samt et utal af fisk på omkring fem kilo.